Tryggaranti

Vi er specialister i garanti- og kreditforsikring

Kredit 01

Kreditforsikring – beskyt din virksomhed mod andres problemer

Med kreditforsikring undgår du at komme i klemme, hvis dine kunder ikke kan betale deres regninger. 

Styrk din virksomhed med en kreditforsikring

Kreditforsikring er en effektiv måde at sikre sig mod tab på debitorer. 

En kreditforsikring dækker dit tab, hvis en kunde går konkurs eller af anden grund ikke kan betale det, du har til gode. 

Kreditforsikring fra Tryg Garanti hjælper dig desuden med at få overblik over dine kunders kreditværdighed og din kreditrisiko på hver enkelt af dem. Og så kan du hurtigt bestille dækning på nye kunder i vores online-system.

Det får du med kreditforsikring

  • Stærkere likviditet
  • Øget kreditværdighed
  • Hjælp med at identificere de mest lønsomme kunder

Derfor skal du vælge kreditforsikring fra Tryg Garanti

Tryg Garantis kreditforsikring giver dig sikkerhed, overblik og hurtige svar. 

Døgnet rundt kan du logge ind i vores online-system, POMnet, og selv fleksibelt styre din portefølje:

  • Bestil nye dækninger
  • Søg om forhøjelse på eksisterende dækninger 
  • Slet dækninger, der ikke længere er relevante
  • Anmeld forsinkede betalinger eller tab

Vi tilbyder forsikring til alle typer virksomheder i Norden – også eksportvirksomheder. 

Se video om vores online-system

Hvorfor skal du sikre dig med en kreditforsikring?

Mange virksomheder synes de kender deres kunder rigtig godt – måske har de handlet med de samme kunder i mange år og er trygge ved samarbejdet. Den oplevelse har vi hørt om mange gange, men statistikken er klar:

  • De fleste tab kommer fra kunder, virksomheden har handlet med længe.

Tjek løbende dine kunders kreditværdighed – også selvom du synes, du kender dem. Med vores kreditforsikring gør vi det for dig og giver en advarsel, hvis risikoen forøges.

Vær opmærksom på dine kunders kunder

Mange parametre kan have indflydelse på dine kunders kreditværdighed, men vær også opmærksom på deres kunders kreditværdighed:
  • Geografisk risiko: Hvor arbejder dine kunders kunder?Handler du med udenlandske partnere i mindre stabile markeder?
  • Branchemæssig risiko: I hvilken type marked opererer dine kunder? Hvis de er i et risikabelt marked med konkurser og cash flow-problemer, påvirker det din kunde, men kan også nemt komme til at påvirke dig.
Med en kreditforsikring sikrer du din virksomhed mod at komme i klemme. Det giver dig tryghed i hverdagen.
Alle kan få bonus

Som kunde i Tryg er du medlem af TryghedsGruppen, som er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden.

Det giver dig mulighed for bonus, uanset om du anmelder tab eller ej. Samtidig er du med til at skabe tryghed i Danmark gennem TrygFonden.

Se mere om TryghedsGruppen